Del

Vores Serviceafdeling er i rivende udvikling og søger 2 Serviceteknikere til servicering af kedel- og procesbrændere i Jylland og Fyn samt Sjælland. Er du løsningsorienteret, og brænder du for at arbejde med opstart, forebyggende vedligehold af kedel- og procesbrændere, så er denne stilling måske noget for dig?

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som vi i daglig tale hedder, er en rådgivende totalentreprenør virksomhed med speciale i at projektere og etablere fjern- og kraftvarmeanlæg samt kundetilpassede energianlæg i Danmark.

Sammen med dine nærmeste kolleger i service- og montageafdelingen kommer du til at arbejde med servicering af vores kunders energianlæg, så de kan blive driftsmæssige tidssvarende og økonomisk rentable.

Du får en bred kontaktflade til og samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger, og du bliver en del af et velfungerende og professionelt team.

Hverdagen hos AEA er ofte hektisk, men der er altid en fri og humoristisk omgangstone hos os og samarbejde på tværs af de forskellige afdelinger. Hos AEA løfter vi i flok og hjælper altid hinanden, hvis det brænder på i en af de andre afdelinger.

Der er sjældent to dage, der er ens. Det eneste, der altid går igen, at sikre glade og tilfredse kunder, fordi du professionelt servicerer kundernes anlæg.

Vi har kontorer i Herning og i Albertslund.

Du refererer til Servicechefen og dine primære opgaver er:

  • Serviceeftersyn af kedel- og procesbrændere
  • Opstart og indregulering
  • Fejlfinding

 

Om dig
Vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund, f.eks. elektriker eller har en håndværksmæssig baggrund med flair for teknik.

  • Som minimum er i besiddelse af et A-certifikat eller B-certifikat indenfor gas
  • Kan arbejde selvstændigt og har erfaring med og flair for at løse forskellige tekniske problemstillinger
  • Det er ønskeligt, men ikke noget krav, at du har viden om kedeldrift
  • Er rutineret IT-bruger
  • Sætter en ære i at udføre arbejdet professionelt i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret, ansvarsfuldt og kvalitetsbevidst
  • Er ordholden, fleksibel og omgængelig
  • Trives med kundekontakt og er god til at skabe relationer til kunderne

 

AEA tilbyder
En interessant stilling med en bred pallette af arbejdsopgaver, hvor du kan få lov til at tage ansvar og skabe resultater – og med mulighed for udvikling.

AEA vægter medarbejdertilfredshed og trivsel højt. Bl.a. afholder vi forskellige sociale arrangementer.

Du får en god lønpakke med firmapension og sundhedsforsikring.

Mulighed for efteruddannelse til andre af vores produktgrupper.

Vi stiller naturligvis nødvendige arbejdsredskaber i form af servicebil, professionelt værktøj og it-udstyr til rådighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Søren Jepsen på mobil nr.  61 44 06 75.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Der indkaldes løbende til samtaler. Send din ansøgning pr. mail til gjr@aea.dk. Der indkaldes løbende til samtaler.

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som vi i daglig tale hedder – er en teknisk totalentreprenørvirksomhed med speciale i projektering og etablering af kraftvarmeanlæg, opførelse af solvarmeanlæg, biomasseanlæg, installation af varmepumper og andre typer energianlæg, primært i Danmark. Vores spidskompetencer er udvikling og servicering af vores kunders energianlæg, så de kan blive driftsmæssige tidssvarende og økonomisk rentable. For at realisere dette indtager vi rollen som rådgiver, sparringspartner, udfordrer og projektleder.
Virksomheden ligger i Herning og har også en afdeling i Albertslund.

Vil du også være på forkant med udviklingen indenfor bæredygtige og miljørigtige anlæg til energiproduktion, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ja tak – jeg tilmelder mig straks