Del

Elektrisk varmtvandskedel type SB 4750 og SB 41200

Denne SB-elkedel kan leveres med ydelser fra 750 til 1.200 kW. Maks. driftstemperatur er 100 °C og maks. driftstryk 6 bar.

Det er muligt at effektregulere elkedlen, så der opnås maksimal udnyttelse af den elektriske forsyning. Ved hjælp af en indbygget trinbegrænsningsfunktion kan elkedlen begrænses til reduceret effekt. Det skal bemærkes, at kedlens maksimale effekt kan variere med +5/-10% på grund af varmelegemernes tolerancegrænser.

Elkedlen er forsynet med en elektronisk 30-trinstemperaturregulator med et temperaturområde fra 30 °C til 100 °C.

 Elektrisk varmtvandskedel type SB 4750 og SB 41200

Regulatoren har et display, hvor bl.a. temperatur, indkoblet effekt, antal indkoblede trin m.m. kan aflæses. Regulatoren har en indbygget udetemperaturkompensator. Det eneste, der kræves, er tilslutning til en udendørs temperaturmåler.

Signaler for drift og fejl kan overføres til et overordnet SRO-anlæg fra tilslutningsboksen i elkedlen. Dette gælder også for ekstern ind- og udkobling af elkedlen.

Elkedlen er forberedt for fjernstyring (0-10 V) fra f.eks. en PLC-styring og kan styres ud fra både effekt og temperatur. Gældende forskrifter for elektriske installationer skal altid følges. Det anbefales at kontakte det lokale elforsyningsselskab.

Elkedlen leveres med CE-godkendelse.


Læs også AEA´s referenceliste for Elkedler