Projekt beskrivelse

Gaskedelanlæg til Skjern Fjernvarme

Af salgskonsulent Jesper F. Jørgensen

I juni 2016 valgte Skjern Fjernvarme A.m.b.a, at deres to nye 5000 kW n-gaskedler skal leveres og installeres af Aktive Energi Anlæg.

Kedlerne skal opstilles på to forskellige centraler, nemlig Ånumvej og Nykærsvej. På Ånumvej skal den ny kedel supplere en eksisterende kedel mens vi på Nykærsvej udskifter en ældre Hollensen kedel.

Kedlerne installeres i løbet af efteråret og skal stå klar ved udgangen af november.

Hos AEA er vi utroligt glade for den tillid Skjern Fjernvarme har vist os, især fordi vi i 2006 leverede den eksisterende 5000 KW kedel på Ånumvej, og på Nykærsvej installerede vi en 3000 kW gasmotor i 2012.

Hver af kedlerne udstyres med gasbrænder med ilt styring  samt economiser, og på Ånumvej skal vi tillige opstille en ny 20 meter skorsten med to rustfrie løb, hvor den eksisterende og den nye kedel tilsluttes.

Herunder ses den eksisterende kedel og skorsten.

Skjern-AEA-kedel-b

Skjern Skorsten_450x600

Projektdagbog:

Af projektleder Anders Nicolajsen

Anlæg på Nykærvej:

På Nykærsvej er den gamle Hollensen gaskedel blevet bakset ud og erstattet af en ny Danstoker gaskedel med economiser. Anlægget er tilsluttet den eksisterende skorsten.

 

Anlæg på Ånumvej:

På Ånumvej er der indsat en ny gaskedel og economiser.

Den eksisterende skorsten er udskiftet med en ny dobbeltløbet skorsten. Der er ligeledes leveret og installeret et nyt blødgøringsanlæg og et trykholdeanlæg.

 

Fælles for begge anlæg:

Begge anlæg er opstartet og sat i drift i henhold til tidsplanen.

Overvejer du lignende projekt?

Kontakt vores kompetente medarbejdere for en snak om mulighederne hos dig!