Projekt beskrivelse
Udvidelse med 12 MW halmkedel
Baggrund
Af salgskonsulent Jesper F. Jørgensen
Hinnerup Fjernvarme oplever, at der løbende kobles nye varmekunder på fjernvarmens distributionsnet. På værket findes allerede en eksisterende halmkedel med en varmeeffekt på 10 MW. Den eksisterende halmkedel har dog en relativ begrænset restlevetid, hvorfor Hinnerup Fjernvarme ønsker at udvide anlægget med en ny 12 MW halmkedel. Dermed skal den nye kedel sørge for at levere varme til byens grundlast, og den eksisterende halmkedel vil supplere ved spidslaster. Værket har yderligere tre gaskedler til reserve og spidslast, men driftstiden for disse ønskes begrænset af hensyn til miljø og økonomi. I byen findes også en 6 MW fliskedel. 97 % af varmen produceres på halm og flis.
I forbindelse med udvidelsen af anlægget har Hinnerup Fjernvarme valgt at entrere med Aktive Energi Anlæg.
Den nye 12 MW halmkedel skal etableres i en ny bygning, som bygges i direkte forbindelse med det eksisterende kedelanlæg. Faktisk i så nær forbindelse, at dele af det nye anlæg også skal fungere sammen med den eksisterende kedel. Disse fælles anlæg stiller krav til det nye anlægs opbygning og funktion. Eksempelvis skal de to kedlers halmtransportanlæg og askesystem bygges sammen. Der skal dog stadig være mulighed for separat drift, i tilfælde af et sjældent havari eller ved service. Der vil blive rejst en 44 meter høj skorsten, som også bliver en del af fælles anlægget. Det skyldes at begge halmkedler, samt værkets tre gaskedler, skal have hver sit afkast fra skorstenen. Det betyder, at skorsten skal leveres med fem separate kerner indenfor samme kappe.
Den nye halmkedel er forsynet med De-NOx-anlæg til sikring af et lavt niveau af NOx-udledning og røggassen renses ligeledes for støv med posefiltre.
Halmkedelanlægget i Hinnerup er på nuværende tidspunkt i design og fremstillingsfasen og skal stå færdigt i foråret 2018.
Projektdagbog
Af projektleder Kasper Juul Vestergaard
Byggepladsen inden start
Byggepladsen inden opstart. På dette område, skal den nye bygning til halmkedel, halmlager og askelager opføres.
Den nye bygning skal ligge langs de eksisterende bygninger, for at give plads til den nye bygning skal også det eksisterende indleveringsområde fjernes. I den nye indlevering etableres der en 24 meter lang brovægt, som vil gøre aflæsningen mere effektiv i fremtiden.
Den eksisterende skorsten skal fjernes, for at give plads til den nye bygning og der skal opstilles en ny, som kan klare opgaven for de eksisterende kedler, samt den nye halmkedel.
Udgravning og opstart på støbearbejde
Bygningsentreprenøren har igangsat udgravningen af de laveste fundamenter. Denne udgravning er til bunden af ingeniørgangen mellem den nye kedelgrube og det nye askelager. Her skal det fælles askesystem etableres.
Ved siden af det eksisterende mødelokale skal den nye skorsten rejses. Skorstenen skal bæres af et nyt skorstensfundament. I fundamentet nedstøbes en boltekrans, som skorstenen monteres på. I fundamentet er der forberedt for potentialeudligning og afløb fra skorstenens dræn.
I forbindelse med det nye byggeri skal der graves tæt ind til det eksisterende værksteds fundament. Derfor etableres der en kraftig støttemur, som skal sikre, at værkstedets fundament forbliver stabilt.
Fundamentdelene/murene under gulvniveau ”in situ” støbes ved brug af forskalling. På billedet ses støbeformene, som er opstillet til fremstilling af væggene i ingeniørgangen.
Skorstenen rejses
Imens støbearbejdet pågår opstilles den nye skorsten. Her ankommer skorstenen til Hinnerup på blokvogn.
På billedet ses afgangene for skorstenens 5 kerner. Alt tilgængelig plads udnyttes i forbindelse med leveringen og enkelte skilte må modificeres for at få skorstenen ind på pladsen.
Skorstenen rejses af to mobilkraner. Den største har en kapacitet på 300 tons og denne skal kunne løfte skorstenen i sin fulde højde og vægt. Bundkranen, som skal hjælpe med rejsningen har en kapacitet på omkring 200 tons.
På billedet er begge kraner i gang med rejsningen af skorstenen ved fælles hjælp. Bundkranen sikrer, at skorstenen altid er over jorden og ikke bliver skrammet.
Den største af kranerne løfter skorstenen hen til fundamentet.
Skorstenen sættes ned over boltekransen og møtrikker monteres for fastspænding af flangerne.
Efterfølgende bliver der etableret nye røggaskanaler mellem de eksisterende kedler og den nye skorsten. Den nye halmkedel tilsluttes først i løbet af sensommeren 2017.
Støbearbejdet forsættes
På pladsen er der blevet støbt ingeniørgang og pladsen for det nye askelager kan opfyldes med fyldningsmateriale.
Støttevæggen for værkstedet bliver støbt og der er gravet ud for det nye halmlager.
Betonfundamentet for den nye brovægt er blevet støbt. Der er punktfundamenter for hver vejecelle og der er udført ekstra dyb grube for lettere renholdelse under brovægten.
Arbejdet med støbning af gulvet i kedelgruben er i gang og betonbilerne kører i pendulfart til byggepladsen. Kedelgrubens gulv skal bære kedlens vægt på omkring 200 tons.
Kedelgrubens vægge er støbt og der fyldt sand ind omkring disse vægge. Sandet skal bære gulvet i kedelsalen, som ligger omkring 2 meter højere end kedelgrubens gulv.
Gulvet i hydraulikrummet og opriverrummet er færdigstøbt. Dermed er bygningsarbejdet klar til opstilling af halmopriveren til kedlen.
Opstilling af halmopriver m.v.
I forbindelse med opstillingen af halmopriveren er de overliggende højspændingsledninger udkoblet. Det skyldes, at mobilkranen skal arbejde relativt tæt på ledningerne. Der skal stadig opretholdes en respektafstand til ledningerne, da disse ikke er jordede.
Først samles og rejses stativet til halmopriveren.
Under stativet opstilles ind skubber m.v.
Ovenpå stativet monteres halmopriveren med tilhørende opriverkanal. Med denne kanal skal halmballerne føres frem til opriveren, som neddeler halmen til en struktur, som kan håndteres i kedlen.
I forbindelse med projektet installeres der et centralt halmudsugningsanlæg, som skal gøre renholdelse af værkets bygninger let. Derfor skal der installeres en halmudskiller på halmopriveren, som skal frasortere halmen fra udsugningsanlæggets bæreluft. Den opsugede halm afleveres dermed ned oven på opriveren til afbrænding i kedlen. På billedet bliver halmudskilleren monteret på opriveren.
Opførsel af bygning
Spærene til det nye halmlager er netop blevet rejst og der er klargjort til oplægning af ståltrapezplader, som skal danne loft i halmlageret.
Omkring halmopriveren er der blevet rejst stålspær og betonelementer. Samtidig er de første betonelementer til kedelsalen blevet sat op.
Indsætning af hovedkomponenter
Trapperisten for kedlen er hejst ind og risten klargøres til montage af den nederste del af strålingsparten.
Den nederste del af strålingsparten bliver hejst ind og monteres oven på trapperisten.
På billedet er den øverste del af strålingsparten også blevet monteret.
Efter strålingsparterne bliver konvektionsparten monteret, som den sidste del af selve kedlen.
De sidste hovedkomponenter der hejses ind er posefiltre for røggassen. På billedet er det første af de to posefiltre blevet placeret. Nu kan installationen af røggaskanaler begynde.
Projektet pr. august 2017
Projektdagbog forsat
Projektet set oppefra. Hovedkomponenterne er placeret. Kedelsalen lukkes først herefter.
Taget på det nye halmlager er ved at blive etableret med trapezplader af stål.
Kedelsalen er nu lukket og tilslutning af komponenterne kan så småt begynde.
Der startes med de store rør og kanalføringer. På billedet ses Ø900 røggaskanalerne mellem kedlen og de to posefiltre.
Der er langt ned fra toppen af kedlen til gulvet i kedelgruben. Helt præcist 10,5 meter.
Inden den eksisterende halmkedel 1 kunne startes i efteråret er dennes hydraulikstation blevet flyttet ind i det nye hydraulik- og blæserum.
Et kig op fra ingeniørgangen. Det er her, at askeredlerne skal føres skråt op til loftet i askelageret. I askelageret skal asken fordeles ved hjælp af en tværgående trugsnegl under loftet. Udsparingen til sneglen kan ses øverst på væggen.
Der er atter kommet halm på det eksisterende halmlager. Nu kan den eksisterende halmkedel idriftsættes igen. Der kommer først halm på det nye halmlager til foråret, hvor den nye kedel skal startes op.
Foran opriverbordet til den eksisterende kedel er der blevet installeret et midlertidigt halmbord. På dette bord kan halmkranen aflevere halmballerne. Fra halmbordet føres halmballerne ind i opriverkanalen.
Væggene omkring det nye askelager er blevet rejst. Disse vægge og betongulvet er specielt velegnet til at opbevare den aggressive aske.
I kedelsalen er anlæggets røggassugere ved at blive installeret. Den mindste er til røggas recirkulering, og den store er til udledning gennem skorstenen. Ventilatorerne har kapaciteter på henholdsvis 15.000 m³/h og 50.000 m³/h.
På kedeltoppen er kedelpumpe og shuntpumpe ved at blive installeret. Pumperne har kapaciteter på henholdsvis 200 m³/h og 600 m³/h.
Rørføringerne er i hovedtræk etableret.
Det nye halmlager er ved at være lukket og den nye halmkran er blevet løftet ind på kranbanerne langs med halmlageret. Halmkranen kommer til at køre fuldautomatisk på halmlageret.
Røggaskanalerne er ved at blive isoleret. Isoleringstykkelsen er 100 mm. Isoleringen vil blive afsluttet med en pæn aluminiumskappe.
El-tavlen, som skal styre og forsyne halmkedlen, er ved at blive bygget.
På dette billede ses kedlen gennem et termograferingskamera. Der er kommet stilstandsvarme på kedlen og posefiltrene. De gule punkter er låger og bæringer, som direkte er monteret på kedelvæggen.
I ingeniørgangen er askeanlægget ved at blive monteret. Til venstre ligger tøraskeredler og til højre ligger vådaskeredler.
Foran den nye opriverkanal er trolleysystemets stativ ved at blive monteret. Modtagerbordene skal kunne køre sidevejs mellem de to kedellinjer.
Omkring kedlen, opriver og posefiltre bliver der monteret trapper og platforme, hvorfra anlægget let og sikkert kan vedligeholdes og driftes.
Alle varmeførende rør er isoleret og afsluttet med aluminiumskapper. Der lægges klinker på gulvet og elektrikerne er godt i gang med el-installationen.
Uden for askelageret er der etableret betonplads og en tankgård. I tankgården skal der stå 30 m³ dobbeltvægget tank, som skal indeholde ammoniakvand til DeNox anlægget.