Del

Vores Serviceafdeling er i rivende vækst og har brug for en dygtig Montagekoordinator.
Trives du i et job med en koordinerende rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem Salg og Projekt til Montageafdelingen med en bred pallette af opgaver, så er denne stilling måske noget for dig?

Om jobbet:
Som Montagekoordinator får du en koordinerende rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem Salg og Projekt til Montageafdelingen med en bred pallette af opgaver.

I tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i Service- og Montageafdelingen – og med reference til Montagelederen – bliver dine primære opgaver:

  • At hjælpe med planlægning, koordinering og styring af Montageafdelingens aktiviteter, herunder mandskabsplanlægning
  • Ansvarlig for AEA’ kvalitetssystem samt dokumenthåndtering i montør- og tekniker biler
  • Indkøb og vedligehold af værktøj og materialebestillinger (standard komponenter)
  • Prisberegninger (rørinstallationer i Calwin)
  • Ansvarlig for lageret, herunder varemodtagelse og intern dokumenthåndtering
  • At hjælpe med planlægning, koordinering og styring af Montageafdelingens præfabrikations opgaver
  • Ad-hoc opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som eksempelvis smed og relevant praktisk erfaring.

  • Har bred erfaring med montageopgaver og håndtering af tidsplaner
  • Har tegningsforståelse
  • Har erfaring med tilbudsberegning
  • Har flair for at løse forskellige tekniske problemstillinger
  • Er ansvarsbevidst
  • Er god til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
  • Er ordholden, fleksibel og omgængelig

AEA tilbyder
En interessant stilling med en bred pallette af arbejdsopgaver, hvor du kan få lov til at tage ansvar og skabe resultater – og med mulighed for udvikling. Du får kompetente kolleger med faglig stolthed og en vilje til at løfte i flok.

AEA vægter medarbejdertilfredshed og -trivsel højt. Bl.a. afholder vi forskellige sociale arrangementer. Vi tilbyder en god frokostordning. Sidst men ikke mindst, har vi en uformel omgangstone.

Du får en god lønpakke med firmapension og sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Kim Jørgensen på mobil nr. 25 44 52 55.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Der indkaldes løbende til samtaler. Din ansøgning, mrk. Montagekoordinator, kan sendes pr. mail til gjr@aea.dk eller pr. brev til:

Aktive Energi Anlæg A/S
Industrivej Syd 11, Birk
7400 Herning

Att.: Gulle Juul Rasmussen

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som vi i daglig tale hedder – er en teknisk totalentreprenørvirksomhed med speciale i projektering og etablering af kraftvarmeanlæg, opførelse af solvarmeanlæg, biomasseanlæg, installation af varmepumper og andre typer energianlæg, primært i Danmark. Vores spidskompetencer er udvikling og servicering af vores kunders energianlæg, så de kan blive driftsmæssige tidssvarende og økonomisk rentable. For at realisere dette indtager vi rollen som rådgiver, sparringspartner, udfordrer og projektleder.
Virksomheden ligger i Herning og har også en afdeling i Albertslund.

Vil du også være på forkant med udviklingen indenfor bæredygtige og miljørigtige anlæg til energiproduktion, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ja tak – jeg tilmelder mig straks