AEA Halsnæs Forsyning udvider fjernvarmenettet.

Fremdrift på Halsnæs Forsyning: Grøn fjernvarme på vej

Halsnæs Forsyning er i fuld gang med at udvide fjernvarmenettet i Halsnæs Kommune, og fra 2025 vil fjernvarmeproduktionen primært være baseret på varmepumpeteknologi. Når strømmen bliver grøn, følger varmen med!

AEA er totalentreprenør på teknikentreprisen til Halsnæs Forsyning vedrørende etablering af et 10 MW NH₃ varmepumpeanlæg, som optager energien fra udeluften.
 
Teknikentreprisen omfatter det tekniske anlæg herunder varmepumpeanlæg, fjernvarmepumper, 30 MW elkedel, rørføringer, energioptagere, eltilslutning og meget mere.
 
Projektet forløber planmæssigt, og vi er i gang med opbygningen af kølegården, hvor stativer til varmeoptagere monteres. AEA’s egne smede starter rørmontage i kølegården medio september, og elkedlen indsættes ultimo oktober.
 
Det er spændende at være en del af dette projekt, der bringer Halsnæs Forsyning et skridt nærmere en bæredygtig energiforsyning.
AEA Halsnæs Forsyning udvider fjernvarmenettet.

Del denne nyhed